OFA, Fotoklub i Odense
  • Home
      • Back
      • Sitemap
  • Om OFA
      • Back
      • Generel info
      • Vedtægter og regler
      • Persondatapolitik
  • Kontakt os
  • Artikler
      • Back
      • Alle artikler
      • Tips fra OFA
      • Før og efter
      • Gamle OFA-blade
      • Fra OFA´s historie
  • Program
  • Kalender
  • Konkurrencer
      • Back
      • Klubkonkurrencen
      • Temakonkurrencen
      • Årets billede
      • Fælles Fynske
      • Arkiv
  • Links
  • På tur
  • Medlemmernes billeder
  • Log på / af
mar 29
2025

Program 2025, 2. kvartal

Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.

3.4. Gruppebillede og lidt teknik
Vi mødes kl. 19.00, hvor vi starter med fotografering af et gruppebillede af os selv, som skal bruges i forbindelse med jubilæumsudstillingen. Medbring et af dine billeder i format 30x40, som også skal med på gruppebilledet.
Når gruppebilledet er i kassen, trækker vi op på 1. salen, hvor Niels Erik fortæller om raw-konverteren ART (Another Rawtherapee). Andre er også velkomne til at vise nogle teknik-tips. (Poul Chr.)

10.4. Billeder fra Kenya
Niels Holmgaard viser billeder fra sin tur til Kenya. (Niels)

17.4. Skærtorsdag
Ingen klubaften.

24.4. Opstilling af udstilling
Vi opstiller jubilæumsudstillingen på Platanpladsen fra kl. 19.00. Et mindre arbejdshold læsser trailer kl. 18.00 i Skibhuscentret.

25.4. Åbning af OFA´s jubilæumsudstilling
Kulturens Døgn starter denne dag kl. 16.00, hvor vores udstilling også står klar. Den officielle åbning af udstillingen ved Jens Friis er kl. 17.00. Vi bør være tilstede med medlemmer fra kl. 16.00 til 20.00. Tag også en tur rundt og udforsk de øvrige aktiviteter rundt i byen og giv et nap med ved udstillingen.

26.4. Fotowalk i Odense centrum
OFA afholder en fotowalk med start og stop ved udstillingen på Platanpladsen kl. 11.00 - 12.30. Det er et åbent arrangement i forbindelse med Kulturens Døgn, hvor alle er velkomne.

27.4. Fælles Fynske 2025
Fælles Fynske 2025 afholdes med udstilling, photowalk, et indlæg ved Steen Giilsgaard om ICM og dommergennemgang i Svendborg. Se mere på Fælles Fynske Fotoklubbers hjemmeside.

1.5. Tur til Valdemars Slot
Vi mødes ved Valdemars Slot på Tåsinge kl. 19.00 til fotografering i de smukke omgivelser omkring Valdemars Slot. (Kåre)

8.5. Aflevering 2. runde
Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 2. runde. Der må afleveres 2 billeder i hver af kategorierne monokrom og farve. Dommer er Jens Friis, som er redaktør for det veletablerede tidsskrift for fotobaseret kunst, KATALOG - Journal of Photography & Video. Årets resterende afleveringer er fastlagt til 21. august og 9. oktober. (Niels Erik)

15.5. Billeder fra Valdemars Slot
Vi ser billeder fra turen til Valdemars Slot. Medbring maks. 6 billeder pr. medlem. (Sten)

22.5. Temakonkurrence og billeder til Den Nationale
Vi starter med indsamling af papirbilleder til Den Nationale. Billederne skal være registreret og mærket som anvist på sdf.dk. Har du spørgsmål om deltagelse eller registrering svarer billedsekretær eller formand gerne. Deadline for upload og endelig registrering er 1. juni.

Emnet i dette års første runde af temakonkurrencen er Sjusk. Der må afleveres 2 umonterede billeder i maks. 20x30 cm. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. (Niels Erik)

24.5 Nedtagning af udstilling
Vores udstilling på Platanpladsen er slut. Vi mødes kl. 13.00, hvor vi tager udstillingen ned og efterlader Platanpladsen til andre formål.

29.5. Kr. Himmelfart
Ingen klubaften.

5.6. Grundlovsdag
Ingen klubaften.

12.6. Resultat 2. runde
Dommer Jens Friis gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 2. runde. (Niels Erik)

20.6. Sæsonafslutning
Vi holder sæsonafslutningen på Skibhuscentret med start kl.18.30. Medbring selv det du vil grille, samt tilbehør og drikkevarer. Der vil også være mulighed for at købe øl og vand. Arrangementet er for hele familien. (Poul Chr.)

 

Detaljer
Program
29. marts 2025
212
dec 22
2024

Program 2025, 1. kvartal

1. kvartal

Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.
 

9.1. Resultat Årets Billede
Dommer Holger Klintholm gennemgår sin bedømmelse af Årets Billede 2024.
Efter bedømmelsen vil Holger fortælle om sit aktuelle projekt, fotobogen 'Oens' (Niels Erik).

16.1. Billedkritik
En aften med saglig og seriøs billedkritik. Hvert medlem medbringer 4 billeder på en USB-nøgle. Billedkritikken foregår i plenum og billederne vises i 4K opløsning (3840x2160) på vores projektor (Poul Chr.)

17.1. OFA fylder 125 år
Jubilæet fejres med festmiddag på restaurant Nordatlanten.

18.1. Foredragsarrangement Historiens Hus kl. 13-17.
Læs mere om dette arrangement her.

23.1. Valg af udstillingsbillede
Vi arbejder videre med valg af udstillingsbillede til udendørsudstillingen i april. Deadline for aflevering af et klargjort billede er fastlagt til den 27. februar. Er man stadig i tvivl, kan man få kommentarer til et medbragt udvalg, men husk at det suverænt er det enkelte medlem, der vælger sit billede. De der har valgt billede præsenterer deres valg.
Ved samme lejlighed er der en kort gennemgang af filtype, skalering etc. i relation til printning i storformat. (Poul Chr. og Niels Erik)

30.1. Diptykon/triptykon
Diptykon/triptykon er henholdsvis to eller tre billeder, der sættes sammen så det bliver til enhed eller lille fortælling. Diptykon er kendt fra altertavler (sidebilleder), men også kendte fotografer har lavet diptykon, f.eks. Andreas Gursky. Leg med opgaven og lad os se, hvad du har fundet på. (Niels Erik)

Herunder finder du links til inspiration:

Eksempler på diptykon
Eksempler på triptykon
Andreas Gursky, diptykon, Paris

På side 84 i dette nummer af det franske eZine OPENEYE er der nogle meget kreative løsninger på diptykon.

6.2. Klargøring af udstillingsbilleder
Vi arbejder med klargøring af udstillingsbilleder. Der vil være en praktisk gennemgang og mulighed for gode råd til den endelige klargøring til print. Deadline for aflevering er fastlagt til den 27. februar. (Niels Erik og Erling)

13.2. Aflevering 1. runde
Der afleveres til klubkonkurrencens 1. runde. De indleverede billeder gennemses inden aflevering til dommeren. Årets afleveringer er fastlagt til 8. maj, 21. august og 9. oktober. Dommer er Lars Moegreen fra Horsens Fotoklub. (Niels Erik)

20.2. Opdatering af OFA-galleri og aflevering til Fælles Fynske (B)
Vi starter med indsamling af billeder til Fælles Fynske. Billederne skal mærkes som beskrevet på fynfoto.dk.
Resten af aftenen arbejder vi med opdatering af vores gallerier på hjemmesiden. Til vores udendørs-udstilling er det planen at forsyne hvert udstillet billede med en QR-kode, som linker direkte til autors galleri på ofa.dk. Vi arbejder vi med oprettelse/opdatering af jeres gallerier. Medbring gerne egen bærbare PC og billedfiler inkl. udstillingsbillede. Der vil være hjælp og vejledning. (Kåre og Erling)

27.2. Generalforsamling
Der afholdes ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne. På valg er Kåre Selvejer, Sten Sagen og Poul Chr. Jensen.

6.3. Billedaften (B)
Denne aften er tænkt som en billedaften, hvor man kan vise sin billeder f.eks. fra en bestemt tur, et bestemt tema osv. til fælles inspiration. (Poul Chr.)

13.3. Besøg af Pia Størup
Tidligere OFA-medlem Pia Størup viser billeder fra Ghana og fortæller om processen med at få lavet og udgivet en fotobog. (Niels)

20.3. Resultat 1. runde
Dommer Lars Moegreen fra Horsens Fotoklub gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 1. runde. (Niels Erik)

27.3. Fotografering med tele
En erfaringsudveksling i fotografering med tele. Medbring eksempler på telefotos og giv gerne tips og tricks til dine klubkammerater (Poul Chr.)


Detaljer
Program
22. december 2024
628
sep 27
2024

Program 2024, 4. kvartal

Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.
 

3.10. Workflow
Aftenens emne er workflow. En general erfaringsudveksling bordet rundt med eksempler. Hvordan opbevarer og organiserer du dine billedfiler, laver backup og får printet dine billeder. Vis eller fortæl om hvordan du gør til fælles inspiration. (Poul Chr.)

10.10. Aflevering 4. runde
Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 4. runde. Der må afleveres 2 billeder i hver af kategorierne monokrome og farve. Dommeren er Hans Kristian Hannibal Bach. Vi gennemser de indleverede billeder inden de sendes til dommeren. (Niels Erik)

17.10. En snak om jubilæumsudstillingen
Vi har besluttet at fejre klubbens 125-års jubilæum med en udendørs udstilling, hvor hvert medlem udstiller et billede i stor størrelse. Vi snakker om hvilket billede vi vil udstille samt kravene til dette. Medbring et lille udvalg af dine favoritter til udstillingen. (Poul Chr.)

24.10. Billeder fra turen til Aalborg
Vi ser billeder fra OFA-turen til Aalborg. Hver deltager medbringer maks. 8 billeder. (Niels)

31.10. Temakonkurrence (B)
Emnet i årets anden og afgørende runde af temakonkurrencen er Kontraster. Der må afleveres 2 umonterede billeder i maks. 20x30 cm. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. Mens der tælles sammen er der god tid til, så medbring gerne et fotorelevant indslag. (Niels Erik)

7.11. Resultat 4. runde
Dommeren Hans Kristian Hannibal Bach gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 4. runde. (Niels Erik)

14.11. Typologi
En typologi er en samling af billeder af samme objekt, f.eks. døre, kloakriste, træer, som præsenteres på et ark. Typisk er det 9 billeder af samme objekt med kun få forskelle. Men typologier kan også bestå af færre eller flere fotos. Den 31.10. vil der være en vejledning til opsætning af 9 billeder på samme ark. Denne aften er der mulighed for at tage kamera og evt. laptop med, så vi kan producere typologier i løbet af aftenen. Hvis du allerede har lavet nogen selv, tager du dem bare med også. (Poul Chr.)

21.11. Billeder fra Lofoten
Kåre viser billeder fra sin tur til Lofoten. (Kåre)

29.11. Afslutning
Vi holder det sædvanlige sammenskudsgilde med start kl. 18.30 på Skibhuscentret. Hver deltager medbringer én ret, som fastlægges ved tilmeldingen, senest 14.11. til formanden. I løbet af aftenen kårer vi årets klubmestre og afholder den traditionsrige auktion. Auktionen begrænses til nutidige fotoartikler og andre relevante genstande. Arrangementet er kun for klubmedlemmer. Medbring dit bedste billede fra årets løb til ”Årets billede 2024”. (Poul Chr.)

Detaljer
Program
27. september 2024
858
jul 10
2024

Program 2024, 3. kvartal

Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.
 

8.8. Fotowalk i Odense
Mødested: P-plads ved Kvickly Skibhusvej.

15.8. Negative Space
Begrebet Negative Space handler i høj grad om samspillet mellem hovedmotivet og omgivelserne. Hvis effekten udnyttes optimalt, fanger og fastholder det beskueren. Negative Space er bestemt ikke kun et tomt rum med ingenting. Så længe det placerer motivet i et åbent område med tilstrækkelig tomhed til at interagere med det, kan brug af Negative Space skabe fantastiske billeder, som fanger og fastholder beskueren. Effekten kan bruges i næsten alle fotografiske genrer, portræt, gadefoto, produktfoto, arkitekturfoto osv. Medbring maks. 5 af dine egne billedeksempler til en snak om Negative Space. (Niels)

22.8. Aflevering 3. runde
Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 1. runde. Der må afleveres 2 billeder i hver af kategorierne monokrom og farve. Dommer er billedkunstlærer Birthe Garne Jensen, som også var dommer på dette års Fælles Fynske. Årets næste og sidste aflevering er den 10.oktober (Niels Erik)

29.8. Billeder fra ferien
Medbring maks. 6 billeder fra din ferie. (Kåre)

5.9. Besøg af street fotograf Morten Albek
Vi får besøg af Morten Albek, som bl.a. afholder workshops i streetfotografering i europæiske byer med masser af liv og spændende scenerier. Der er lagt op til en spændende aften i streetfotografiets tegn. (Poul Chr.)

12.9. Min favorit streetfotograf
Kom med dit bud på din favorit streetfotograf. Medbring eksempler fra bøger eller fra nettet. (Poul Chr.)

19.9. Resultat 3. runde
Dommer Birthe Garne Jensen gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 3. runde. Efter bedømmelsen viser hun eksempler på sine egne værker. (Niels Erik)

26.9. Vores egne streetbilleder
Medbring maks. 6 af dine egne streetbilleder til en snak om denne populære fotogenre. Det kan evt. være billeder fra fotowalken den 8. august eller andre af dine bedste streetbilleder. (Poul Chr.)


 

Detaljer
Program
10. juli 2024
1114

Side 1 ud af 4

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
© 2025 Odense Fotografiske Amatørklub. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne hjemmesides fotografier eller dele heraf, er uden autors skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. All rights reserved.