En kort gennemgang af Odense Fotografiske Amatørklubs aktiviteter.
Odense Fotografiske Amatørklub (OFA) blev stiftet i år 1900 og er tilsluttet SDF og FIAP.
OFA holder klubaften hver torsdag aften kl. 19.30 i klublokalerne på Asser Rigsvej 2, 5000 Odense C.
OFA har til formål at fremme og videreføre interessen hos alle med interesse for fotografi. I bestræbelserne på dette mødes vi hver uge med forskellige ting på programmet. Vi sender selvfølgelig billeder til Den Nationale, Fælles Fynske Fotoudstilling og andre konkurrencer.
Alm. kontingent 335 kr. pr. halvår eller 650 kr. pr. år. Ungdomskontingent (under 25 år) halv pris.
Men hvad laver de så i OFA hver torsdag efter kl. 19.30?
En lettere omskrivning af en gammel revyvise; men det kunne måske være interessant at vide.
Det kan være lidt svært at beskrive en traditionel klubaften for den findes måske slet ikke. Det nemmeste er nok at se programmet her på siden. Der vil du se, at vi bl.a. afholder en årlig klubkonkurrence som løber over 4 omgange. Her sender vi billederne ud til andre fotoklubber, fotografer eller f.eks. billedskabende kunstnere, som så bedømmer vores billeder og fremlægger deres synspunkter i klubben. Vi er også selv dommere, i "Temakonkurrencen" som løber over 2 runder på et år. Her bedømmer vi selv de indleverede billeder efter et sindrigt system, som er med til at sikre retfærdighed, når vinderen skal kåres ved årets udgang.
Men det skal ikke være konkurrencer det hele. Derfor tager vi på fototure rundt på Fyn eller i det øvrige Danmark. Det sker i samarbejde med klubbens medlemmer, som er med til at foreslå, hvor vi skal tage hen. Vi arrangerer også fælleskørsel til udstillinger eller arrangementer, hvis der er tilslutning til det.
Teknikken skal vi heller ikke glemme. På vores fototure er der ofte et emne, som bliver belyst inden vi går i gang med fotograferingen. I klublokalerne arrangerer vi, mindst en gang i kvartalet, en eller anden form for "teknikaften". Det kan være brugen af filtre, gennemgang af forskellige redigeringsprogrammer eller hvordan man bruger et flashanlæg, der bliver belyst.
Vi udstiller meget gerne vores billeder, så de ikke bare bliver inden for klubbens 4 vægge. Jævnligt udstiller vi vores billeder på biblioteker og på skoler eller i private virksomheder.
I klubben får vi også besøg af andre fotografer eller billedskabende kunstnere, som fortæller om deres virke og viser deres billeder til os. Det er ofte en stor inspiration til at komme videre med ens egne billeder.
Skulle du have fået lyst til at være med, så tryk her for at se hvordan du bliver medlem.
Hvem og hvad er OFA?
- Detaljer
- Kategori: Hvem, hvad, hvor, hvordan
- Visninger: 2942
Bliv medlem af OFA
Sådan kan du blive medlem af OFA:
Hvis du har fået lyst til at blive medlem af OFA, kan du downloade en indmeldelsesblanket i PDF-format ved at trykke her.
Print den ud og udfyld den. Tag den med ned i klubben på næste klubaften, for vi vil gerne hilse på dig inden du bliver medlem af OFA. Du er også velkommen til at besøge os i klubben inden du bliver medlem, men aftal venligst med en fra bestyrelsen først. Det kan nemlig ske, at vi ændrer programmet uden det når at komme på vores hjemmeside.
Vi ser frem til at se dig; den første gang du er i klubben, giver vi kaffen og småkagerne.
- Detaljer
- Kategori: Hvem, hvad, hvor, hvordan
- Visninger: 4637
Hvor bor vi?
Find vej til OFA's klublokaler.
Asser Rigsvej 2, kld.
5000 Odense C.
Indgang i gavlen ad kældertrappen.
Parkering kan ske for enden af boligblokken, dog ikke i den lange carport, som er forbeholdt beboerne.
Her finder du OFA´s klublokaler:
Du kan også finde os på Google Maps her.
- Detaljer
- Kategori: Hvem, hvad, hvor, hvordan
- Visninger: 3404