jun 30
2026

Af Sten Sagen

Der var som sædvanligt en god stemning og et stort fremmøde, på trods af en lun aften. Dommeren var Kim Henneberg, medlem af Kolding fotoklub og Photo Club Dania. KIm kunne præcist redegøre for, hvornår han startede med at dyrke sin fotohobby. Det var d. 4 juli 1978, hvor han købte et Ricoh kamera og straks efter fotograferede en brand i en fabrik på en farvefilm. Resultatet betød, at han derefter fandt glæde i at fotografere i s/h og begyndte at fremkalde selv. Først for to år siden blev han medlem af Kolding Fotoklub og Photo Club Dania. Siden er han blevet Jysk mester to gange. Kim dyrker det traditionelle foto med hovedvægten på landskabsbilleder og street foto.

Dommeren
Fotos: Erling C. Hollmann

 

Dommer Kim Henneberg

 


Kim Henneberg vurderede, at der var et: "Flot arbejde i de indsendte billeder". Billederne er bedømt i forhold til hinanden.

Nedenstående kommentarer til de enkelte vinderbilleder, er citater fra dommer Kim Hennebergs notater til billederne.

Monokrome billeder:

Der var indleveret 24 monokrome billeder.

1. Pladsen gik til Niels Holmgård for billedet: Patrick.
"Særdeles spændende og ganske anderledes portræt i et næsten holografisk udtryk. Utrolig grafisk rastervirkning, som passer til billedet. God mystik og perfekt med det lille catchlight i øjet. Dejligt med så meget negativt space omkring motivet. Fint at motivet toner langsomt ud. Øjet hviler i billedet. Det er fornemt fotoarbejde."

2. Pladsen gik til Kåre Selvejer for billedet: Båd ved Kunoy.
"Igen rigtigt flot fotoarbejde. De mange fine overgange i tonerne er med til at give en rigtig flot dybde og mange lag i billedet. Enormt flot med den lidt højere kontrast i forgrunden og lavere kontrast i baggrunden. Den fremragende komposition betyder også, at det store bjerg og det lille skib er i stand til at afbalancere hinanden. Skibet gør en stor forskel ved at give perspektiv og giver dybde."

3. Pladsen gik til Sten Rynning for billedet: Fugleflugt.
"Et rigtigt dejligt stemningsbillede. Billedet er holdt lidt undereksponeret og det giver stemningen et rigtigt tungt og dystert efterår som oser ud af billedet. God virkning med de uklare spejlinger, som gør at det ikke bare er 1:1 spejling, Der er bevægelse i billedet. Fedt med det centrerede træ. Lige dele i vandret og lodret."


Vinderbilleder, monokrom:


Monokrom, 1. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Patrick.


Monokrom, 2. plads, autor: Kåre Selvejer. Titel: Båd ved Kunoy.


Monokrom, 3. plads, autor: Sten Rynning. Titel: Fugleflugt.


Farve billeder:

Der var indleveret 26 farve billeder.

1. Pladsen gik til Kåre Selvejer for billedet: Trøllkonufingur fra Ravnafjell.
"Igen rigtig flot fotoarbejde. Her er en som kan sit håndværk og som magter at bruge redigeringen til at forbedre et billede. Der er så mange toner, farver og overgange i billedet at det er helt dragende. De passer utroligt godt sammen og giver en fantastisk nordatlantisk stemning. Huset giver perspektiv og giver dybde."

2. Pladsen gik også til Kåre Selvejer for billedet: Efterårseg i modlys.
"Det her billede oser af flot stemning og fedt lys. Rigtigt flot fotohåndværk med mange smukke varme toner og nuancer gennem hele billedet. Det lyse løv spiller fint med den mørke stamme som ligger i forgrunden uden at være dominerende. Det er godt at det lyse løv ligger bag ved stammen, så stammen får lov til at være skulpturel. Det lyse træ i baggrunden har en god kompositorisk virkning, idet det balancerer det store træ fint, ved at være rykket helt ud til venstre. Meget smukt billede, som kunne gøre sig i mange hjem i stort format."

3. Pladsen gik til Sten Sagen for billedet: Efterårs krat.
"Rigtigt spændende ICM agtigt billede med en flot farvepallette. Fine bølgende bevægelser giver billedet liv. Der er så mange detaljer, som gør at man kan blive ved med at finde nye linier, nuancer og toner. Det billede vil kunne gøre sig i et rigtigt stort print A2 eller måske A1 endda."

Et dommerdiplom gik til Poul Chr. Jensen for billedet: Lonely Bicycle.
"Dommerdiplom baseret på udsøgt teknik og evnen til at gøre et fladt motiv næsten tredimensionelt. Rigtigt dejligt lys i billedet. God virkning med det varme lys til det mørke billede. Meget fint redigeringsarbejde hvor tonerne og farverne står diskrete med fine detaljer også i skyggerne. Det giver det ellers flade motiv en rigtig fin dybde og gør det næsten tredimensionelt."


Stor tak til dommer Kim Henneberg for hans indsigtsfulde bedømmelse.
Samt et stort tillykke til vinderne.


Vinderbilleder, farve:


Farve, 1. plads, autor: Kåre Selvejer. Titel: Trøllkonufingur fra Ravnafjell.


Farve, 2. plads, autor: Kåre Selvejer. Titel: Efterårseg i modlys.


Farve, 3. plads, autor: Sten Sagen. Titel: Efterårs krat.


Farve, dommerdiplom, autor: Poul Chr. Jensen. Titel: Lonely bicycle.

Stillingen efter 2. runde

Monokrombilleder
Nr.Autor:Runde 1Runde 2I alt
1 Niels Holmgård 34 33 67
2 Kåre Selvejer 24 31 55
3 Niels Jørgen Valentin 32 16 48
4 Lars Thorbjørn Andersen 19 29 48
5 Knud Ladegaard Pedersen 27 20 47
6 Lars Tegen 26 20 46
7 Poul Chr. Jensen 26 19 45
8 Sten Sagen 23 21 44
9 Sten Rynning 11 27 38
10 Rune Larsen 35   35
11 Henrik Gils 18 15 33
12 Anders S. Iversen 20 12 32
13 Niels Erik Andersson 21 10 31
14 Erik Ringkjøbing 17   17

 

Farvebilleder
Nr.Autor:Runde 1Runde 2I alt
1 Kåre Selvejer 34 39 73
2 Niels Jørgen Valentin 37 20 57
3 Niels Holmgård 33 21 54
4 Poul Chr. Jensen 24 28 52
5 Henrik Gils 22 28 50
6 Knud Ladegaard Pedersen 25 22 47
7 Sten Sagen 14 33 47
8 Niels Erik Andersson 20 26 46
9 Lars Tegen 18 19 37
10 Lars Thorbjørn Andersen 3 32 35
11 Sten Rynning 12 22 34
12 Jørgen Jørgensen 14 16 30
13 Rune Larsen 29   29
14 Anders S. Iversen 3 17 20
15 Erik Ringkjøbing 16   16