Klubkonkurrencen, 3. runde
Af Kåre Selvejer
Tredje og afgørende runde af klubkonkurencen 2020
Der er, i det herrens år 2020, som en følge af Coronapandemien ikke meget, der har været “som det plejer”. Heller ikke når det gælder vores årlige, venskabelige kappedyst om hvem, der skal have æren af at kunne kalde sig klubmester i hhv. monokrom og farvebilleder. De vanlige fire runder blev reduceret til tre. Omvendt valgte vi at forhøje antallet af billeder i de sidste to runder fra de vanlige to i hver kategori til tre, således at årets mesterskab stadig afgøres på i alt otte billeder fra hver author.
Som en følge af de restriktioner Coronavirussen har medført måtte dommergennemgangen af sidste runde afholdes via Skype. Så heller ikke her var det “som det plejer”.
Det forhindrede imidlertid på ingen måde, at det blev en rigtig god aften i fotografiets tegn. Det blev det i høj grad takket være dommer, Henning Rix, der leverede en usædvanligt sober og fagligt velfunderet dommergennemgang. Billederne blev vurderet for dét de var, og det gode billede blev præmieret uden smålig skelen til genre. Billederne skulle, som Henning Rix udtrykte det, Fange, Fængsle og Fornøje. Undervejs kunne vi alle nyde godt af gode, saglige kommentarer omkring toneseperation og kontrast i de monokrome billeder, vigtigheden af at printe på papir, der fremhæver billedets kvaliteter, samt vigtigheden af, at passepartoutet skal skæres nøjagtigt, så billedet samlet præsenterer sig optimalt. Vi fik ligeledes gode råd om at sikre, at billedet fortæller den historie vi ønsker, eller også sikre en passende stram komposition uden unødvendige og distraherende elementer.
I monokrom besatte Søren Wulff tredjepladsen med et portræt fra vores fælles fototur til Great Danes Fightclub. Niels Holmgaard løb med andenpladsen med et miljø portræt taget i et indisk køkken. Formand Poul Christian Jensen satte sig også her forrest med et enkelt og stærkt billede af en buschauffør, der tager sig et hvil, siddende under lågen til bussens lastrum.
I farvepapir var Niels Holmgaard igen på skammelen, denne gang på tredjepladsen med et street billede fra Indien, af en dreng, der leger med et gammelt cykeldæk. Kåre Selvejer besatte andenpladsen med et stramt komponeret billede af boven på et skib med tilhørende spejling, taget på vores fælles tur til Odense havn. Øverst på skammelen kom endnu en gang Poul Christian Jensen med billedet, “grøn trappe”, fanget i Polen.
Afslutningsvis viste Henning Rix et udvalg af egne billeder, der på alle måder viste, at han bestemt havde noget at ha’ sine dommerkommentarer i. Tilbage, ud over at sige en stor tak til dommeren, er nu at få talt pointene op og få fordelt æren og ikke mindst guld-, sølv- og bronzemedaljerne til årets vindere af klubkonkurrencen 2020.
 Skærmdump fra Skypemødet. Foto: Henning Rix |
 Skærmdump fra Skypemødet. Foto: Henning Rix |
Vinderbillederne og den foreløbige pointliste ses herunder, slutresultatet for 2020 offentliggøres den 3. december.
Monokrom:

Monokrom, 1. plads, autor: Poul Chr. Jensen. Titel: Busdriver.
Monokrom, 2. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Køkkentjans.
Monokrom, 3. plads, autor: Søren Wulff. Titel: Træningspause.
Farve/papir:
Farve/papir, 1. plads, autor: Poul Chr. Jensen. Titel: Grøn trappe.
Farve/papir, 2. plads, autor: Kåre Selvejer. Titel: Kølevand.
Farve/papir, 3. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Glad.
Stillingen efter 3. og afgørende runde.
* Det laveste opnåede point for et billede i årets løb. Dette frætrækkes summen for at give mulighed for at eksperimentere med motiverne, uden at man "bliver straffet" for at gøre det.
00 |
Monokrom |
1. runde |
2. runde |
3. runde |
Sum |
* |
I alt |
1 |
Poul Chr. Jensen |
22 |
33 |
32 |
87 |
5 |
82 |
2 |
Søren Wulff |
19 |
28 |
33 |
80 |
4 |
76 |
3 |
Niels Holmgård |
18 |
31 |
32 |
81 |
6 |
75 |
4 |
Anastasios Papadoulis |
22 |
33 |
|
55 |
0 |
55 |
5 |
René Jensen |
23 |
26 |
|
49 |
0 |
49 |
6 |
Egon Aarenstrup |
19 |
|
|
19 |
0 |
19 |
7 |
Uffe Andersen |
17 |
|
|
17 |
0 |
17 |
8 |
Maybritt Jensen |
10 |
6 |
|
16 |
0 |
16 |
9 |
Preben Hansen |
5 |
|
6 |
11 |
0 |
11 |
10 |
Sten Sagen |
|
|
9 |
9 |
0 |
9 |
00 |
Farvepapir |
1. runde |
2. runde |
3. runde |
Sum |
* |
I alt |
1 |
Kåre Selvejer |
30 |
33 |
40 |
103 |
6 |
97 |
2 |
Poul Chr. Jensen |
17 |
37 |
37 |
91 |
7 |
84 |
3 |
Niels Holmgård |
28 |
24 |
35 |
87 |
5 |
82 |
4 |
Søren Wulff |
18 |
29 |
27 |
74 |
1 |
73 |
5 |
Preben Hansen |
12 |
11 |
22 |
45 |
5 |
40 |
6 |
Maybritt Jensen |
19 |
21 |
|
40 |
0 |
40 |
7 |
Anastasios Papadoulis |
20 |
17 |
|
37 |
0 |
37 |
8 |
René Jensen |
17 |
17 |
|
34 |
0 |
34 |
9 |
Egon Aarenstrup |
21 |
|
|
21 |
0 |
21 |
10 |
Sten Sagen |
|
|
20 |
20 |
0 |
20 |
11 |
Uffe Andersen |
19 |
|
|
19 |
0 |
19 |