Billedet til plakaten for Fælles Fynske 2026 er taget af OFA-medlem Lars Tegen.
Tydeligvis er det ikke et fotografi fra Danmark, så her er Lars' beretning om, hvordan billedet blev til.
Nederst i artiklen kan du se billedet uden al den forstyrrende tekst.

Pilgrim i gult

af Lars Tegen

Som sendt fra den kærlige Krishna, stod han der foran mig midt på gårdspladsen i Govinda Dav Templet i Vrindavan - denne rare gamle pilgrim med det lange hvide skæg, bindi i panden og den gule klædningsdragt svøbt om livet. 

På en af mine mange rejser til Indien besøgte jeg i 2014 Vrindavan, der ligger ved floden Yamuna ikke langt fra Agra og Taj Mahal. Det er guden Krishnas fødeby, og det betyder, at der findes et utal af templer, hellige køer og hinduer. 

Lugte, lyde og synsindtryk blander sig med den  overvældende folkemængde. Dette er Vrindavan, en lille undseelig prik på landkortet, men fødeby for en af hinduernes favoritguder - Krishna. Fra hele Indien valfarter pilgrimme til byens mange forskelligartede templer og stedet, hvor den lille blå gud efter sigende voksede op. 

Ifølge hinduismen er Krishna en reinkarnation af en af de tre helt store hinduguder, Vishnu. Han blev sendt til jorden for at kæmpe for det gode og mod det onde, hvilket gør ham utrolig afholdt. Legenden siger, at han som dreng blev født og voksede op blandt malkepigerne i Vrindavan. Han drillede dem ved at tage deres tøj, når de badede, men alligevel var de hans bedste venner. Han giftede sig da også med en af dem, Radna. Deres kærlighed er legendarisk i hinduismen, og de bliver ofte afbilledet sammen.

Det gør Krishna også med tyren Nandi. Den var hans tro følgesvend, og derfor er det heller ikke unaturligt at se tyre traske rundt i gaderne i Vrindavan. De vandrer ind og ud mellem cykel- og autorickshaws, biler og busser og blander sig med hellige køer,  vandbøfler, aber, æsler, høns, geder, hunde og svin.

Gennem de seneste 400 år, hvor stedet blev genopdaget, som Krishnas fødested, er pilgrimmene flokkedes hertil i et stadig større antal. Det samme er tempelbyggere, for de fleste templer er ikke særligt gamle. De ældste er omkring 200 år, mens de yngste er bygget inden for de seneste få år. 

Og det var netop i et af disse templer, nærmere Govinda Dav Templet, at jeg, som nævnt, tilfældigt mødte den venlige pilgrim med det lange hvide skæg. Det er vigtigt for mig, når jeg fotograferer, at jeg har kontakt med den eller de personer, som jeg gerne vil forevige. Og det var ikke spor svært med manden på billedet eller generelt i det hele taget. Gennem årene har det ganske naturligt resulteret i mange spændende og lærerige samtaler og i et væld at skønne fotografier fra utallige steder i dette mangfoldige land.

Vrindavan er fuld af grænseoverskridende udfordringer og kan virke både kaotisk og hæsblæsende. Alligevel skal man ikke være i tvivl om, at det er her blandt templerne, at det virkeligt religiøse liv i Indien udfolder sig. Kun få andre steder vil besøgende komme så tæt på og opleve hinduismen så intenst, som i Vrindavan. Jeg kan varmt anbefale at man går på opdagelse i de snørklede gader, men pas på dine ejendele. Aberne er over det hele - de er frække og de rapser alt, hvad de kan få fat på!