I 1990 var det 90 år siden, at OFA blev stiftet. Man fejrede det bl.a. med en 12 dages udstilling i Odense Rådhushal. Ikke kun med billeder fra de nuværende, men også tidligere medlemmer var inviteret til at gæsteudstille. I forbindelse med udstillingen blev dette jubilæumsskrift udgivet.
Fra 1985 til 2000 var OFA vilde med at lave udstillinger - sådan ser det ihvertfald ud, når man ser det i bakspejlet. 3 stk. blev det til og det hele startede med 85-års jubilæumsudstillingen. En anden lille tradition blev også startet, da der til denne udstilling blev udgivet et jubilæumsskrift med billeder fra udstillerne.
Vi har netop fundet dette billede på fynskebilleder.dk, med denne billedtekst:
Amatørfoto-udstilling.
Odense fotografiske Amatørklub har 45 års jubilæum og holder i den anledning udstilling i Kunstbygningen. Arkitekt Axel Jacobsen sorterer de indsendte fotografier før ophængningen.
Fotograf: Ukendt
Sted: Kunstbygningen, Filosofgangen, Odense, Danmark
Dato: 21-01-1945
Billednummer: 000040280030
Billed-id: 86125
Det er interessant at konstatere, at selv en verdenskrig ikke afholder de gæve gutter i OFA fra at opretholde aktiviteterne i foreningen og oven i købet arrangerer en fotoudstilling. Hatten af for det. Det ser dog ikke ud til, at der iblandt billederne findes nogen af besættelsesmagten, da det nok ville have haft katastrofale følger.
OFA er som bekendt stiftet i år 1900 og har siden været igennem både op- og nedture. I 30'erne og 40'erne var OFA en stor klub, men tilbage i 70'erne gik det ned af bakke for klubben. På grund af manglende medlemstilgang gik OFA derfor stille og roligt i sig selv i 1972. Det kunne sagtens have været situationen i dag, hvis det ikke havde været for Steen Gauss som i, sandsynligvis, 1978 satte sig for at starte klubben op igen. Det kan man læse i OFA BLADET nr. 1, februar 1979. Heldigvis har vores nuværende medlem, Niels Jørgen Valentin været så fornuftig at gemme det, her i 2024, 45 år gamle blad, så vi kan præsentere det i digtal form.
Som en lille kurositet kan vi fortælle, at det er blevet en lille smule dyrere at være medlem i OFA, idet 160 kr. i 1979 svarer til knap 609 kr. i 2024, hvor kontingentet er 650 kr. for et år:
Da vi i 2000, kort efter årtusindskiftet, havde 100 års fødselsdag, skulle det naturligvis også fejres - og det med en stor udstilling i Odense Rådhushal, hvor både tidligere og daværende medlemmer viste deres pletskud frem til Odense og omegns borgere.