Skarphedsdybde er et begreb som bruges inden for fotografi til at angive over hvor stort et afstandsspænd et motiv vil blive gengivet acceptabelt skarpt. Det kaldes ofte også dybdeskarphed, men det er teknisk set ikke den korrekte term.

Når man fokuserer på en given afstand vil det teoretisk set kun være den del af motivet på selve fokusafstanden der bliver skarp. Alt hvad der er foran eller bagved denne afstand til være ude af fokus og bliver derfor ikke aftegnet skarpt: Hvis man f.eks. fotograferer et ansigt forfra og fokuserer på næsen vil øjnene ikke blive gengivet skarpt, og omvendt. Teorien siger altså at skarphedsdybden altid vil være nul.

Når det alligevel giver mening at tale om skarphedsdybde, er det fordi man i praksis godt kan acceptere den sløring som opstår når dele af et motiv er moderat ude af fokus. Hvor stor sløring der kan accepteres i en given situation afhænger i sidste instans af hvor stort billedet skal gengives og hvilken afstand det skal betragtes på. Der kan derfor ikke gives nogen faste mål for det.

Til gengæld kan man sige noget om hvad der påvirker skarphedsdybden:

En større blænde vil give en mindre skarphedsdybde
En længere brændvidde vil give en mindre skarphedsdybde
En kortere afstand til motivet vil give en mindre skarphedsdybde