Konkurrence

  • 16. marts 2017

    Resultat 1. runde


    Dommergennemgang fra 2014

    Nu bliver det spændende. Vi er nået frem til årets første dommergennemgang af vores billeder, som har været indleveret til Klubkonkurrencens første runde. Vi får derfor besøg af dommerne Grethe Aasted Therkelsen og Sten Giilsgaard fra Svendborg Fotoklub, som vil gennemgå deres bedømmelse i klubben.

    Det er her kimen til årets vinder bliver lagt, men intet er sikkert - der kan ske store ændringer henover året...

    Ansvarlig for arrangementet er vores billedsekretær Lars.

    Vi lover, at vores dommere ikke laver en "Oscar"
  • 21. september 2017

    Resultat 3. runde

    3. runde i klubkonkurrencen er det sted på året, hvor man kan begynde at få en fornemmelse af, hvad vej det kan gå med placeringerne for de enkelte deltagere, men intet er sikkert - vi har før set, at der er blevet byttet fuldstændigt rundt på de øverste pladser i 4. runde. Det er derfor heller ikke en grund til ikke at deltage i den sidste runde, hvis du kan se, at du måske ikke er blandt de allerøverste på nuværende tidspunkt. Der er jo også æren i at vinde en enkelt runde, som man kan glæde sig over, selvom man ikke vinder årskonkurrencen.

    Dommer Ida Refsgaard fra Esbjerg Fotoklub gennemgår sin bedømmelse af de indleverede billeder. Hvis du vil læse lidt om Ida eller se et par af hendes billeder, er det her på Esbjerg Fotoklubs hjemmeside det kan ske.

    Ansvarlig for aftenen er Lars Møller.

    Er du i tvivl om, hvad der sker i Esbjerg, er der her en velproduceret film om Esbjerg kommune
  • 23. marts 2017

    Temakonkurrence + månedens fotograf

    1. runde af klubkonkurrencen er overstået, med dommergennemgang i torsdags. Lige så snart vores billedsekretær har modtaget vinderbillederne, kan du se dem her på siden, sammen med pointregnskabet.

    Men nu gælder det så den konkurrence, hvor vi selv er dommere, nemlig Temakonkurrencen. Emnet til 1. runde er Spejlinger. Der må afleveres 2 umonterede billeder i maks. A4 eller 20x30 cm. Det bliver spændende at se de indleverede løsninger.

    Når Temakonkurrencen er overstået, skal vi se endnu flere billeder da månedens fotograf er Niels Jørgen Valentin. Der tror vi nok der er noget at se frem til :-)

    Ansvarlig for arrangementet er Ole.

    Her er lidt eksempler på, hvordan man kan benytte spejle i sine optagelser
  • 28. september 2017

    Temakonkurrence og billedaflevering

    Nostalgi er en sammensætning af det græske nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Det bruges om at længes efter noget tabt, forsvundet eller bare gamle dage. De græske ord henviser til "smerten en syg person føler, fordi han ønsker at vende tilbage til sit land, og frygten for aldrig at se det igen."

    Så elegant beskriver Wikipedia begrebet nostalgi - nu er det op til OFA´s medlemmer at omsætte ordene til billeder og det skulle vel ikke være så svært - i ovenstående sætning er der kun 52 ord og et billede siger jo mere end 1000 ord ;-)


    Emnet til temakonkurrencens 3. runde er ”Nostalgi”. Der må afleveres 2 umonterede billeder i maks. 20x30 cm. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte.

    Samme aften er der aflevering af billeder til Fælles Fynske. Se nærmere på www.fynfoto.dk og/eller spørg i klubben og regler, registrering osv. Husk at alle indleverede billeder udstilles og at klubben betaler for deltagelsen.

     

    Deltagerne til FIAP Clubs World Cup viser deres udvalgte billeder, nogle har brug for hjælp fra de fremmødte til at gøre det endelige valg (Poul Chr.)


    Ansvarlig for aftenen er Poul Chr..

    En tyk, tyk gang K-pop over temaet nostalgi, til at sætte stemningen ;-)
  • 30. marts 2017

    Mobilfoto

    Vi skal ikke ret mange år tilbage, før det ikke kunne lade sig gøre at fotografere med andet end et kamera / fotografiapparat. Men det har ændret sig, kameraer i mobiltelefoner og smartphones er efterhånden ganske habile og de er især nyttige til at fange situationer som opstår hurtigt, hvor vi ikke har vores dyre spejlreflekskamera i hånden. Prøv f.eks. at se billeder fra koncerter, her kan man næsten ikke se scenen for bare smartphones, der bliver holdt op i luften af tilskuerne. Men er det bare at trykke på skærmen, eller er der noget man kan gøre for at få bedre billeder? Det ser vi på denne torsdag.

    Pia og Niels giver en håndfuld tips til hvordan vi kan tage bedre billeder med mobiltelefonen.

    Derudover vil vi kigge på hvilke apps vi godt kan lide at bruge, både til at tage billeder og redigere med på mobiltelefonen. For til sidst at snakke om linser til mobiltelefonen og vise billeder taget med de forskellige typer linser.

    Ansvarlig for arrangementet er Niels.

    Hvis du ikke kan vente til torsdag, kan du tyvstarte med at se disse film
  • 8. juni 2017

    Resultat 2. runde

    Ikke for at sige, at OFA'erne er en flok køer, men med samme interesse som denne flok muffer vil de indtage stolene i biografen på torsdag, når dommerne i 2. runde af klubkonkurrencen giver deres gennemgang af og pointene til vores billeder. Vi ser frem til at høre, hvordan Pia Hernø og Lasse Pedersen fra AFA har vurderet dem.

    Ansvarlig for arrangementet er vores billedsekretær Lars.

    Mens du venter i spænding på resultaterne, kan du hygge dig med fotografiets historie på 5 minutter
  • Årets Billede 2016

    Dommer
    Dommer Karsten Hviid kommenterer Årets Billede 2016.

    Årets første klubaften og dermed årets første fotokonkurrence er allerede overstået, så på den måde er 2017 startet godt op. Dommer Karsten Hviid havde haft billederne til gennemsyn siden vi sluttede i 2016 og havde delt dem i 2 grupper: 6'er-gruppen, som var de af vores billeder der ikke havde nået op mellem de 5 bedste. Alle billeder fik en kommentar med på vejen, så vi fik set hvilke billeder vores klubkammerater (og - inder) havde sendt med i konkurrencen. Det samme skete med den anden gruppe med de sidste 5 billeder, her vil vi nøjes med at nævne de 3 øverste. 2 ud af 3 billeder havde været med i en af runderne i klubkonkurrencen i 2016 og opnået placering. Det giver også god mening, at tidligere vinderbilleder når (næsten) til tops i Årets Billede.

    På 3. pladsen finder vi Niels Holmgårds billede af skoleeleverne der er på vej ud på en cykeltur og derfor står linet op i skolegården i et par flotte, næsten øjeformede buer. Hvis jeg husker ret, er billedet skudt med mobiltelefon, men kvaliteten  fejler ikke noget.

    René Jensen flyver ind på 2. pladsen med sit enkle, men virkningsfulde billede af 4 vårfluer på et stykke ældet papir. Teknikken er sin egen og med til at skabe stemningen i billedet.

    1. pladsen bestiger vores formand Poul Chr. Jensen med sit billede fra Byens Bro i Odense. Et billede taget på en af vores fototure rundt i Odense - må der komme mange flere af dem her i 2017.

    Her ses de tre vinderbilleder:

    Aab 2016 001
    1. plads, foto: Poul Chr. Jensen

    Aab 2016 002
    2. plads, foto: René Jensen

    Aab 2016 003
    3. plads, foto: Niels Holmgård


  • Klubkonkurrencen 2016, 1. runde

    Klubkonkurrencen 1. runde
    Af Lars Møller

    Årets første klubkonkurrence blev skudt i gang med det nok laveste deltagerantal i mange år. 12 deltagere blev det til, i hver af de to kategorier vi må aflevere i. Vi må håbe, at interessen for deltagelse i konkurrencen stiger senere på året, så det kan blive mere spændende. Ihvertfald er det interessant at se, hvad OFA´s medlemmer går og laver af fotografi.
    Her i 1. runde var det Roland Jensen, fra Fotogruppen 8600, som var dommer. Roland har på ganske få år formået at blive jysk mester, dansk mester og skandinavisk mester samt ESDF og EFIAP/B, så det var en yderst kompetent bedømmelse.

    Vi siger mange tak til Roland for at give sig tid til at se vores billeder og for at komme til Odense og kommentere dem.


    Monokrom:


    Monokrom, 1. plads, autor: Niels Jørgen Valentin. Titel: Backyard


    Monokrom, 2. plads, autor: Niels Jens Groth. Ingen titel


    Monokrom, 3. plads, autor: Poul Chr. Jensen. Ingen titel

    Farve/papir:


    Farve/papir, 1. plads, autor: Flemming Winther. Ingen titel


    Farve/papir, 2. plads, autor: Poul Chr. Jensen. Ingen titel


    Farve/papir, 3. plads, autor: Egon Aarenstrup. Ingen titel


    Stillingen efter første runde:

      Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Jens Groth 33       33
    2 Flemming Winther 33       33
    3 Poul Chr. Jensen 30       30
    4 Niels Jørgen Valentin 29       29
    5 Lone Helene Erichsen 28       28
    6 René Jensen 27       27
    7 Bjarne Grubbe 26       26
    8 Niels Holmgård 22       22
    9 Maybritt Jensen 19       19
    10 Egon Aarenstrup 18       18
    11 Preben Hansen 18       18
    12 Aiki Linette Dyring 18       18

     

      Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Poul Chr. Jensen 39       39
    2 Flemming Winther 33       33
    3 René Jensen 32       32
    4 Jens Groth 28       28
    5 Egon Aarenstrup 27       27
    6 Lone Helene Erichsen 27       27
    7 Maybritt Jensen 25       25
    8 Aiki Linette Dyring 21       21
    9 Niels Holmgård 21       21
    10 Niels Jørgen Valentin 20       20
    11 Preben Hansen 18       18
    12 Bjarne Grubbe 14       14
  • Klubkonkurrencen 2016, 2. runde

    Klubkonkurrencen 2. runde
    Af Poul Chr. Jensen

    Sikke en dommerdebut.
    Klubkonkurrencens 2. runde blev bedømt af Lillian Stubbe fra Ærø. Der skulle lidt overtalelse til, fordi det var første gang Lillian var dommer, og fordi hun ville fortrække et emne at bedømme billederne op mod. Det var noget af en forrygende debut som dommer udi fotokonkurrencer, vi var vidne til. Sjældent har vi haft en dommer, som i den grad gik op i billedernes indhold, og var i stand til at fortælle, hvilke oplevelser hun havde med dem. Vi siger mange tak for den fine bedømmelse.

    Det beskedne deltagerfelt fra første runde var desværre skrumpet ind med en enkelt, så vi denne gang var nede på 11 deltagere. Tænk sig alle de gode kommentarer resten af klubbens medlemmer er gået glip af.

    God sommer til alle.


    Monokrom:


    Monokrom, 1. plads, autor: Niels Jørgen Valentin. Ingen titel.


    Monokrom, 2. plads, autor: René Jensen. Titel: Knight.


    Monokrom, 3. plads, autor: Preben Hansen. Ingen titel


    Monokrom, dommerdiplom, autor: Egon Aarenstrup. Ingen titel.

    Farve/papir:


    Farve/papir, 1. plads, autor: Flemming Winther. Titel: Uret.


    Farve/papir, 2. plads, autor: René Jensen. Titel: Jungle of Concrete.


    Farve/papir, 3. plads, autor: Lone Helene Erichsen. Ingen titel.


    Stillingen efter anden runde:

      Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Flemming Winther 33 34     67
    2 Niels Jørgen Valentin 29 32     61
    3 Lone Helene Erichsen 28 30     58
    4 Poul Chr. Jensen 30 27     57
    5 Jens Groth 33 22     55
    6 René Jensen 27 26     53
    7 Niels Holmgård 22 28     50
    8 Maybritt Jensen 19 31     50
    9 Egon Aarenstrup 18 30     48
    10 Preben Hansen 18 29     47
    11 Aiki Linette Dyring 18 22     40
    12 Bjarne Grubbe 26       26

     

      Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Poul Chr. Jensen 39 30     69
    2 Flemming Winther 33 32     65
    3 René Jensen 32 31     63
    4 Lone Helene Erichsen 27 31     58
    5 Maybritt Jensen 25 30     55
    6 Egon Aarenstrup 27 26     53
    7 Niels Holmgård 21 32     53
    8 Jens Groth 28 24     52
    9 Aiki Linette Dyring 21 27     48
    10 Niels Jørgen Valentin 20 27     47
    11 Preben Hansen 18 23     41
    12 Bjarne Grubbe 14       14
  • Klubkonkurrencen 2016, 3. runde

    Klubkonkurrencen 3. runde
    Af Lars Møller

    Første runde efter sommerferien blev afviklet med ”The Grand Old Man” i fotografiske kredse, nemlig Carlo Pedersen som dommer. Udover at være dommer i fotokonkurrencer og afholde foredrag er Carlo også forfatter til bogen om Viggo Rivad. Med 60 års fotoerfaring har han, som han selv siger: "Fremkaldervæske og fikser i blodet", og trods overgangen til den digitale tidsalder lykkes det Carlo at frembringe monokrome billeder i ægte sort/hvid. Vi takker Carlo for en fin bedømmelse af klubkonkurrencens 3.runde.


    Monokrom:


    Monokrom, 1. plads, autor: Pia Valencia.


    Monokrom, 2. plads, autor: Niels Jørgen Valentin.


    Monokrom, 3. plads, autor: Egon Aarenstrup.


    Farve/papir:


    Farve/papir, 1. plads, autor: Niels Jørgen Valentin.


    Farve/papir, 2. plads, autor: Jens Groth.


    Farve/papir, 3. plads, autor: Preben Hansen.


    Farve/papir, dommerdiplom, autor: Jens Groth.


    Stillingen efter 3. runde:

      Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Flemming Winther 33 34 16   83
    2 Niels Jørgen Valentin 29 32 22   83
    3 Lone Helene Erichsen 28 30 20   78
    4 René Jensen 27 26 24   77
    5 Poul Chr. Jensen 30 27 19   76
    6 Niels Holmgård 22 28 24   74
    7 Jens Groth 33 22 17   72
    8 Egon Aarenstrup 18 30 21   69
    9 Maybritt Jensen 19 31 15   65
    10 Aiki Linette Dyring 18 22 15   55
    11 Preben Hansen 18 29     47
    12 Pia Valencia     26   26
    13 Bjarne Grubbe 26       26

     

      Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Poul Chr. Jensen 39 30 26   95
    2 René Jensen 32 31 25   88
    3 Jens Groth 28 24 34   86
    4 Flemming Winther 33 32 18   83
    5 Niels Jørgen Valentin 20 27 35   82
    6 Maybritt Jensen 25 30 25   80
    7 Lone Helene Erichsen 27 31 21   79
    8 Niels Holmgård 21 32 24   77
    9 Egon Aarenstrup 27 26 18   71
    10 Preben Hansen 18 23 23   64
    11 Aiki Linette Dyring 21 27 12   60
    12 Pia Valencia     17   17
    13 Bjarne Grubbe 14       14
  • Klubkonkurrencen 2016, 4. runde

    Klubkonkurrencen 4. runde
    Af Lars Møller

    Årets sidste og afgørende runde blev bedømt af  en dommertrio fra fotogruppen Signatura, bestående af Stefanie Zawaski, Torkil Michelsen og Nicolaas C. M. Rood. 3 dommere og dermed 3 forskellige meninger om det samme billede, spændende. Alle dommere gav point til billederne, derved fremkommer en gennemsnits pointgivning og derfor point med 2 decimaler. Ydermere gav hver af dommerne et dommerdiplom til hvert deres favoritbillede, så vi herunder kan vise ikke mindre end 12 billeder som de syntes om. Fra OFA skal lyde en stor tak til dommertrioen for bedømmelsen.


    Monokrom:


    Monokrom, 1. plads, autor: Lone Helene Erichsen. Titel: Niko på Violin.


    Monokrom, 2. plads, autor: Pia Valencia. Ingen titel.


    Monokrom, 3. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Ayub.


    Monokrom, Dommerdiplom, Nicolaas C. M. Rood. Autor: René Jensen. Titel: Holckenhavn Fjord.


    Monokrom, Dommerdiplom, Stefanie Zawaski. Autor: René Jensen. Titel: Bad Weather.


    Monokrom, Dommerdiplom, Torkil Michelsen. Autor: Niels Holmgård. Titel: På cykeltur.


    Farve/papir:


    Farve/papir, 1. plads, autor: Pia valencia. Ingen titel.


    Farve/papir, 2. plads, autor: Poul Chr. Jensen. Titel: Barn i blå dør.


    Farve/papir, 3. plads, autor: Jens Groth. Ingen titel.


    Farve/papir, Dommerdiplom, Nicolaas C. M. Rood. Autor: René Jensen. Titel: Almindelig Guldøje (Chrysoperla Carnea).


    Farve/papir, Dommerdiplom, Stefanie Zawaski. Autor: Niels Holmgård. Titel: Eid Fest i Vollsmose.


    Farve/papir, Dommerdiplom, Torkil Michelsen. Autor: Lone Helene Erichsen. Ingen titel.


    Stillingen efter 4. runde:

      Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt Laveste Total
    1 Niels Jørgen Valentin 29 32 22 27,70 110,70 6,00 104,70
    2 Flemming Winther 33 34 16 24,30 107,30 5,00 102,30
    3 Lone Helene Erichsen 28 30 20 32,00 110,00 9,00 101,00
    4 René Jensen 27 26 24 26,30 103,30 7,00 96,30
    5 Niels Holmgård 22 28 24 27,40 101,40 9,00 92,40
    6 Jens Groth 33 22 17 24,30 96,30 7,00 89,30
    7 Poul Chr. Jensen 30 27 19 22,30 98,30 9,00 89,30
    8 Maybritt Jensen 19 31 15 19,90 84,90 6,00 78,90
    9 Aiki Linette Dyring 18 22 15 22,40 77,40 5,00 72,40
    10 Egon Aarenstrup 18 30 21   69,00   69,00
    11 Preben Hansen 18 29   10,00 47,00   57,00
    12 Pia Valencia     26 26,70 52,70   52,70
    13 Cosmin Cirstea       27,60 27,60   27,60
    14 Bjarne Grubbe 26       26,00   26,00

     

      Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt Laveste Total
    1 Poul Chr. Jensen 39 30 26 26,00 121,00 11,00 110,00
    2 René Jensen 32 31 25 26,30 114,30 13,00 101,30
    3 Jens Groth 28 24 34 24,67 110,67 10,00 100,67
    4 Lone Helene Erichsen 27 31 21 25,60 104,60 6,00 98,60
    5 Niels Holmgård 21 32 24 28,00 105,00 9,00 96,00
    6 Flemming Winther 33 32 18 16,67 99,67 4,67 95,00
    7 Niels Jørgen Valentin 20 27 35 20,00 102,00 8,33 93,67
    8 Maybritt Jensen 25 30 25 17,60 97,60 7,00 90,60
    9 Aiki Linette Dyring 21 27 12 13,30 73,30 5,30 68,00
    10 Preben Hansen 18 23 23 9,00 73,00 6,00 67,00
    11 Egon Aarenstrup 27 26 18   71,00   71,00
    12 Pia Valencia     17 30,00 47,00   47,00
    13 Cosmin Cirstea       21,90 21,90   21,90
    14 Bjarne Grubbe 14       14,00   14,00
  • Klubkonkurrencen 2017, 1. runde

    Klubkonkurrencen 1. runde
    Af Erling C. Hollmann

    Fra den dejlige danske sommer over uhyggelige skygger i Odenses midtby, uskarpe bildetaljer og Science Fiction-agtig alienhåndværker til natlige Pokémonjægere og Oliebjerget i Jerusalem. Så vidt omkring valgte dommerne i klubkonkurrencens første runde at vi skulle bevæge os. Grethe Aasted Therkelsen og Sten Giilsgaard fra Svendborg Fotoklub havde haft vores billeder til gennemsyn og de kunne fortælle, at nogle af billederne havde bevæget sig op og ned i placeringen, efterhånden som de opdagede flere detaljer eller ting som trak ned i dem. Det var en yderst kompetent gennemgang de gav os i klublokalerne, selvom det ikke er den disciplin de gør det mest i. Når man ser på det samlede resultat er det tydeligt, at de havde nogle foretrukne OFA-autorer, idet 1. pladsen og 2. pladsen i hhv. S/H og F/P blev besat af den samme fotograf. I F/P blev det Niels Jørgen Valentin, med Kåre Selvejer på 3. pladsen og i S/H blev det undertegnede, med Niels Holmgård på 3. pladsen. Vi takker Grethe og Sten for bedømmelsen og vi kan kun anbefale andre klubber at gøre brug af dem.

    Vinderbillederne og pointlisten ses herunder:


    Monokrom:

    runde1 2017 sh 1
    Monokrom, 1. plads, autor: Erling C. Hollmann. Titel: Jeg er dit værste mareridt.

    runde1 2017 sh 2
    Monokrom, 2. plads, autor: Erling C. Hollmann. Titel: Pokémonjagt.

    runde1 2017 sh 3
    Monokrom, 3. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Oliebjerget.

    Farve/papir:

    runde1 2017 fp 1
    Farve/papir, 1. plads, autor: Niels Jørgen Valentin. Titel: The Impossible.

    runde1 2017 fp 2
    Farve/papir, 2. plads, autor: Niels Jørgen Valentin. Titel: Nature Welder.

    runde1 2017 fp 3
    Farve/papir, 3. plads, autor: Kåre Selvejer. Titel: Båd i aftenlys.


    Stillingen efter 1. runde:

      Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Erling C. Hollmann 37       37
    2 Poul Chr. Jensen 27       27
    3 Niels Holmgård 27       27
    4 René Jensen 17       17
    5 Niels Jørgen Valentin 16       16
    6 Jens Groth 16       16
    7 Egon Aarenstrup 15       15
    8 Maybritt Jensen 15       15
    9 Pia Valencia 10       10
    10 Preben Hansen 6       6

     

      Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Niels Jørgen Valentin 35       35
    2 Kåre Selvejer 31       31
    3 Poul Chr. Jensen 27       27
    4 Erling C. Hollmann 22       22
    5 Egon Aarenstrup 19       19
    6 Maybritt Jensen 19       19
    7 Niels Holmgård 18       18
    8 René Jensen 17       17
    9 Preben Hansen 17       17
    10 Jens Groth 15       15
    11 Pia Valencia 8       8
  • Klubkonkurrencen 2017, 2. runde

    Klubkonkurrencen 2. runde
    Af Erling C. Hollmann

    Googler man sætningen ”Hvad er et godt billede” får man ca. 17.200 resultater.  Alene det giver et indtryk af, at det er en svær størrelse at have med at gøre. Så når knap halvdelen af OFA’s medlemmer kaster deres hjerteblod og mange timers arbejde i form af opklæbede billeder i hænderne på de strenge dommere, vil det altid være med en risiko for, at dét man selv synes er det mest fantastiske og geniale pletskud ikke falder i deres smag. Det oplevede vi på den sidste klubaften før sommerferien, hvor der flere gange gik et sus igennem forsamlingen, når et billede de fleste OFA’er syntes rigtigt godt om, fik meget lave point. Men sådan er det og sådan skal det være – vi kan ikke bede dommerne om at bedømme billederne ud fra vores egne kvalitetsnormer, så kunne vi jo ligeså godt selv bedømme dem. Men vi trænger samtidig til nogle dommere der ikke kommer fra fotoklubmiljøet og som mere bedømmer ud fra de følelser og indtryk vores billeder giver dem, end at de går op i, om billedet nu lige er beskåret rigtigt eller hvor fotografen har taget billedet; som ser på det fotografen har afleveret og ikke på hvordan man selv ville have lavet det. Dette skriv er inspireret på baggrund af flere års dommergennemgange og ikke kun på den seneste.

    Men de sus der gik igennem forsamlingen denne torsdag har givet sig udtryk i en omrokering på flere pladser i både Monokrom og Farvepapir. Den ses herunder, sammen med de præmierede billeder.


    Monokrom:

    runde2 2017 sh 1
    Monokrom, 1. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Byens Bro.

    runde2 2017 sh 2
    Monokrom, 2. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Black Lady, Malaga.

    runde2 2017 sh 3
    Monokrom, 3. plads, autor: Poul Chr. Jensen. Titel: Ama Dablam.

    Farve/papir:

    runde2 2017 fp 1
    Farve/papir, 1. plads, autor: Jens Groth. Titel: Vejle Ådal.

    runde2 2017 fp 2
    Farve/papir, 2. plads, autor: Kåre Selvejer. Ingen titel.

    runde2 2017 fp 3
    Farve/papir, 3. plads, autor: Erling C. Hollmann. Titel: 30 seconds of dogwalking.


    Stillingen efter 2. runde:

      Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Niels Holmgård 27 32     59
    2 Erling C. Hollmann 37 21     58
    3 Poul Chr. Jensen 27 23     50
    4 René Jensen 17 26     43
    5 Niels Jørgen Valentin 16 22     38
    6 Egon Aarenstrup 15 17     32
    7 Jens Groth 16 16     32
    8 Maybritt Jensen 15 15     30
    9 Pia Valencia 10 14     24
    10 Preben Hansen 6 11     17

     

      Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Kåre Selvejer 31 30     61
    2 Erling C. Hollmann 22 31     53
    3 Poul Chr. Jensen 27 24     51
    4 Niels Jørgen Valentin 35 11     46
    5 René Jensen 17 22     39
    6 Jens Groth 15 24     39
    7 Egon Aarenstrup 19 18     37
    8 Maybritt Jensen 19 17     36
    9 Niels Holmgård 18 15     33
    10 Preben Hansen 17 15     32
    11 Pia Valencia 8 10     18
  • Klubkonkurrencen 2017, 3. runde

    Klubkonkurrencen 3. runde
    Af Erling C. Hollmann

    Det er ikke høfligt at nævne en rigtig dames alder, men vi kommer nok ikke i helvede for at fortælle, at denne rundes dommer har et par års fotografisk erfaring, både som udøvende fotograf, udstillende fotograf og bedømmende fotograf. Det var fra den sidste kategori vi benyttede os af Ida Refsgaards erfaring - og sikken en. Bedømmelsen var helt på vores billeders præmisser og hvis der var billeder som ikke fandt nåde for Idas skarpe blik, fik vi som regel et par gode råd med på vejen. Efter de modtagne point kan vi konstatere, at der er blevet flyttet en smule rundt på placeringerne - helt som det plejer. Hvis vi kender René ret, bliver der nok bemærket i det Frørupske hjem, at Maybritt har overhalet ham i Farve/Papir ;-)

    6 - 7 point er der imellem de øverste tre pladser i begge kategorier, så det er allerede nu du skal finde dine allerbedste billeder frem, hvis du vil lave en kongerokade med en fra toppen - der burde være gode chancer, når pointene ligger så tæt.


    Monokrom:

    runde2 2017 sh 1
    Monokrom, 1. plads, autor: Maybritt Hodal Jensen. Titel: Young dating.

    runde2 2017 sh 2
    Monokrom, 2. plads, autor: René Jensen. Titel: Skyscraper.

    runde2 2017 sh 3
    Monokrom, 3. plads, autor: Jens Groth. Titel: Den gamle stue.

    Farve/papir:


    Farve/papir, 1. plads, autor: Niels Jørgen Valentin. Titel: Der deutsche Tourist.


    Farve/papir, 2. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Karameller 1/3


    Farve/papir, 2. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Karameller 2/3


    Farve/papir, 2. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Karameller 3/3


    runde2 2017 fp 3
    Farve/papir, 3. plads, autor: Erling C. Hollmann. Titel: Mosekonen brygger.


    Stillingen efter 3. runde:

      Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Niels Holmgård 27 32 21    80
    2 Erling C. Hollmann 37 21 18    76
    3 Poul Chr. Jensen 27 23 25    75
    4 René Jensen 17 26 30    73
    5 Jens Groth 16 16 32    64
    6 Niels Jørgen Valentin 16 22 25    63
    7 Egon Aarenstrup 15 17 25    57
    8 Maybritt Jensen 15 15 27    57
    9 Preben Hansen 6 11 16    33
    10 Pia Valencia 10 14     24

     

      Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
    1 Erling C. Hollmann 22 31 31    84
    2 Kåre Selvejer 31 30 18    79
    3 Poul Chr. Jensen 27 24 27    78
    4 Niels Jørgen Valentin 35 11 30    76
    5 Egon Aarenstrup 19 18 30    67
    6 Jens Groth 15 24 24    63
    7 Niels Holmgård 18 15 27    60
    8 Maybritt Jensen 19 17 23    59
    9 René Jensen 17 22 20    59
    10 Preben Hansen 17 15 18    50
    11 Pia Valencia 8 10     18
  • Temakonkurrencen 2016, 1. runde

    Temakonkurrencen, 1. runde 2016, To
    Af Niels Jørgen Valentin.

    To er det mindste primtal. To er det første lige naturlige tal. To punkter i et plan definerer en ret linje. To er det højeste antal personer i et ægteskab (i hvert fald i Danmark). To er antallet af spillere i skak. To er antallet af sider på en mønt. To er emnet i første runde af temakonkurrencen. Det skulle være nemt, to er jo trods alt ikke ret meget. Et billede kan indeholde to objekter, og opgaven er løst! Men skal værket have interesse for andre end autor selv, kan man jo prøve at få indholdet til at sige to, og straks bliver det lidt vanskeligere. Dette er i fin stil lykkedes for de tre vindere i første runde.

    Pia Valencia
    s billede på 1. pladsen siger to. En nøgen kvinde der bliver omfavnet. Men hov, der mangler da en krop. De to mandehænder sidder bare der på kvindens ryg. Mystisk, syret, og fantastisk kreativt.

    Kreativt er Aiki Dyrings 2.plads billede bestemt også. To børn skriver tallet to med hænderne. Så enkelt kan det gøres når opgaven bliver løst af en opfindsom fotograf.

    Det er en tysker Kvik…. Nej det er en dansker. Nemlig Lisa Winther, som med billedet af Kvik og hans spejlvendte bror indtog 3.pladsen. Nu er der pludselig to af denne ikoniske fjernsynsstjerne! Jo emnet er så sandelig opfyldt.

    Med 25 deltagende billeder er sæsonen 2016 skudt i gang med manér.

    De 3 vinderbilleder ses herunder:


    1. plads: Pia Nicoline Valencia


    2. plads: Aiki Linette Dyring

    3. plads: Lisa Winther

    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
    1 Pia Nicoline Valencia 7,63       7,63
    2 Aiki Linette Dyring 7,19       7,19
    3 Lisa Winther 7,13       7,13
    4 Jørgen Jørgensen 6,81       6,81
    5 Niels Jørgen Valentin 6,81       6,81
    6 Poul Chr. Jensen 6,75       6,75
    7 Flemming Winther 6,56       6,56
    8 Ebbe Rosendahl 6,50       6,50
    9 Niels Holmgård 6,38       6,38
    10 Jens Groth 6,25       6,25
    11 Bjarne Grubbe 5,63       5,63
    12 Lone Helene Erichsen 5,44       5,44
    13 Peter Strarup 5,38       5,38
    14 Ole Bøgelund 4,56       4,56
  • Temakonkurrencen 2016, 2. runde

    Temakonkurrencen, 2. runde 2016, Bevægelse
    Af Niels Jørgen Valentin.

    Bevægelse kan beskrives som en sammenhæng mellem en genstands bevægelse, og de kræfter der påvirker den. Dette kaldes dynamik.

    Alt er dybest set i bevægelse. Intet er statisk. Verden er i konstant forandring, med bevægelser i politik, religion, kunst, krige, og konflikter. Ja selv i OFA, hvor alting ellers virker statisk, og evigt uforanderligt, er der bevægelse. Bevægelse er bevægelse, uanset hastigheden. Og bevægelse var netop emnet i anden runde af temakonkurrencen. Var der så bevægelse at spore i de indleverede værker? Ja bestemt.

    Der er dynamik, og livsglæde i Lone Helene Erichsens vinderbillede, af en pige, der springer ud i verden med barndommens glæde og livsmod. En fortjent 1. plads.

    På andenpladsen finder vi en dreng, tilsyneladende fanget i en evig cirkulær bevægelse i en verden af linjer og cirkler. Mesterligt fastfrosset, og komponeret af Niels Holmgård.

    Mystik, og lysbevægelser på 3. pladsen. Lisa Winther bringer os med sit surrealistiske billede ind i en helt anden verden af lys og bevægelse. Særdeles veludført og spændende.

    Ligeledes på en 3. plads. Jørgen Jørgensens billede fra en rutsjebane. Fart, dynamik, og sprøde farver kendetegner dette værk.

    Lisa og Jørgen må dele den ærefulde 3.plads, grundet pointlighed.

    Som sagt indledningsvis befinder vi os i en verden af evig bevægelse. Det kan være i alle retninger, og ikke nødvendigvis frem. Med kun 18 indleverede billeder, har vi bevæget os i en lidt kedelig retning med temakonkurrencen. Men skal vi ikke bevare optimismen, og betragte det som et sæsonudsving, en lille bevægelse, og vende tilbage efter sommerferien med fornyede kræfter, og friske ideer.

    Ha' en rigtig god en af slagsen.

    De 4 vinderbilleder ses herunder:


    1. plads: Lone Helene Erichsen


    2. plads: Niels Holmgård


    Delt 3. plads: Lisa Winther


    Delt 3. plads: Jørgen Jørgensen


    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
    1 Lisa Winther 7,13 7,07     14,20
    2 Aiki Linette Dyring 7,19 6,93     14,12
    3 Jørgen Jørgensen 6,81 7,07     13,88
    4 Niels Holmgård 6,38 7,40     13,78
    5 Niels Jørgen Valentin 6,81 6,73     13,54
    6 Lone Helene Erichsen 5,44 7,60     13,04
    7 Poul Chr. Jensen 6,75 6,13     12,88
    8 Flemming Winther 6,56 6,00     12,56
    9 Ebbe Rosendahl 6,50 6,00     12,50
    10 Jens Groth 6,25 5,00     11,25
    11 Pia Nicoline Valencia 7,63       7,63
    12 Bjarne Grubbe 5,63       5,63
    13 Peter Strarup 5,38       5,38
    14 Ole Bøgelund 4,56       4,56
  • Temakonkurrencen 2016, 3. runde

    Temakonkurrencen, 3. runde 2016, Familien
    Af Erling C. Hollmann.

    Billedgoogler man ”familien” bliver resultatet bl.a. en lang række anonyme stockshots af en standardfamilie med mor og far og 2 børn. I OFA er situationen en helt anden, i hvert fald i temakonkurrencens 3. runde. For lægger man indholdet af de 19 deltagende billeder sammen, bliver resultatet således:

    • 4 oddere
    • 15 hele æbler (og 5 der er taget en bid af)
    • 1 hund
    • 3 zombier
    • 1 dinosaurmor med 4 nyklækkede dinounger
    • 6 par strømper
    • 1 svanemor med 3 ”grimme ællinger”
    • 2 studinekinder med kys på
    • ca. 60 mennesker
    • og så lige 3 maver med en baby på vej.

    Og det viser vist meget godt hvilken variation der er mulig, når flere fotografer får stillet den samme opgave. Men når vi så ser på slutresultatet, er det dog billederne med personer på, der kommer højest.

    1. pladsen finder vi Niels' billede af en (sammenbragt?) familie der hyggeligt slænger sig i sofaen, hvor der dårligt er plads til mor, far og 5 børn. Det ses dog tydeligt at den manglende plads intet betyder. Flot løsning der giver baghjul til stockshots på Google.

    Endnu et sofabillede (med selfie) har bragt Lone på en 2. plads. Her er ulvetimen lige overstået og den har tappet al energi ud af familien, som alle 4 er gået ud som et lys i sofaen. Det må siges at være en kreativ og humoristisk version af konkurrencens tema.

    Et held i uheld har formået at få Pia placeret på 3. pladsen. Under en portrætsession med mor, far og baby skal den ene af modellerne det man nu en gang imellem skal - Gæt selv hvem ;-) Vi kan sige så meget, at faren ser meget overrasket ud. Et morsomt billede der er taget lige i det rette øjeblik.

    Med under et points forskel på nuværende 1. og 3. plads i det samlede resultat er intet afgjort endnu, så det er med at skrue den kreative hjerne på, når 4. rundes tema Efterladt skal løses inden længe.

    De 3 vinderbilleder ses herunder:


    1. plads: Niels Holmgård


    2. plads: Lone Helene Erichsen


    3. plads: Pia Nicoline Valencia

    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
    1 Niels Holmgård 6,38 7,40 7,56   21,34
    2 Lisa Winther 7,13 7,07 6,94   21,14
    3 Jørgen Jørgensen 6,81 7,07 6,81   20,69
    4 Aiki Linette Dyring 7,19 6,93 6,38   20,50
    5 Lone Helene Erichsen 5,44 7,60 7,19   20,23
    6 Flemming Winther 6,56 6,00 6,88   19,44
    7 Ebbe Rosendahl 6,50 6,00 5,75   18,25
    8 Jens Groth 6,25 5,00 5,13   16,38
    9 Pia Nicoline Valencia 7,63   7,13   14,76
    10 Niels Jørgen Valentin 6,81 6,73     13,54
    11 Poul Chr. Jensen 6,75 6,13     12,88
    12 Sten Sagen     5,81   5,81
    13 Bjarne Grubbe 5,63       5,63
    14 Peter Strarup 5,38       5,38
    15 Ole Bøgelund 4,56       4,56
  • Temakonkurrencen 2016, 4. runde

    Temakonkurrencen, 4. runde 2016, Efterladt
    Af Poul Chr. Jensen.

    Efterladt, ”man har ladet noget eller nogen være tilbage efter man har forladt et sted”, dette begreb skulle fortolkes i billeder i kvadratisk format i temakonkurrencens 4. runde.

    I kategorien for efterladte genstande var der alt fra efterladenskaber i form at gement rod, som i konkurrencens anledning var blevet samlet i pæne billedkompositioner, efterladte møbler i strandkanten, efterladte vandrutsjebaner, efterladte sko og Barbiedukker, samt efterladt inventar i forladte bygninger. To særlige varianter var Aikis billede af en efterladt opvask, som vi fik vished om ikke var hendes egen, og Jens billede af 2 søm, der var efterladt med spidsen strittende ud af nogle plader, til stor fare for de forbipasserende.

    Bedst i denne kategori var, på tredjepladsen, Lisas billede af et efterladt køkken i meget ramponeret stand, flot gengivet i en billedtone, der understregede stemningen på bedste vis.

    Bortset fra et billede af et efterladt hus omkranset af fugle, et billede af efterladte gravsten og et med nogle efterladte dyr i udstoppet form, var der efterladte børn på resten af billederne. Børn efterladt i skoven, i toget og i en rodet baggård. Det var også blandt disse, at vinderbillederne skulle findes. Lone indtog andenpladsen med sit billede af et barn efterladt i en skummel kælder, efter sigende både eget barn og kælder, en fin løsning, naturligvis konstrueret til lejligheden.

    Førstepladsen blev på fornemmeste vis indtaget af klubbens nyeste medlem, Cosmin fra Rumænien, med et billede af et efterladt og ulykkeligt barn, siddende udenfor en dør. Meget realistisk, og det viser sig da også, at situationen er autentisk. Cosmin fortæller, at begge forældre er taget afsted på en længere tur efter frisk vand, og barnet er efterladt, ganske vist sammen med sine søskende, men det ser ikke ud til at påvirke humøret i positiv retning.

    En flot afslutning på årets temakonkurrence, og en flot debut for Cosmin. Tillykke til vinderne og til alle klubmedlemmer, der har bidraget til temakonkurrencen gennem årets fire kvartaler med spændende fortolkninger af temaerne: ”To ”, ”Bevægelse”, ”Familien” og ”Efterladt”. Vi ses til mere tema i 2017….

    Slutresultatet efter alle 4 runder i 2016, blev som følger:

    1. plads: Lisa Winther
    2. plads: Niels Holmgård
    3. plads: Lone Helene Erichsen

    Men det kunne nemt have gået helt anderledes, da der sammenlagt er mindre end ét points forskel på 3. og 1. pladsen. Kigger vi på et gennemsnit over de 4 runder, er forskellen mellem nr. 3 og 2 på 0,12 point og mellem nr. 2 og 1 på 0,08 point. Så tæt har det vist aldrig været før...

    De 3 vinderbilleder ses herunder:


    1. plads: Cosmin Cirstea


    2. plads: Lone Helene Erichsen


    3. plads: Lisa Winther

    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt Gennemsnit pr. runde
    1 Lisa Winther 7,13 7,07 6,94 7,15 28,29 7,07
    2 Niels Holmgård 6,38 7,40 7,56 6,62 27,96 6,99
    3 Lone Helene Erichsen 5,44 7,60 7,19 7,23 27,46 6,87
    4 Aiki Linette Dyring 7,19 6,93 6,38 6,46 26,96 6,74
    5 Jørgen Jørgensen 6,81 7,07 6,81 5,69 26,38 6,60
    6 Flemming Winther 6,56 6,00 6,88 5,69 25,13 6,28
    7 Ebbe Rosendahl 6,50 6,00 5,75 4,85 23,10 5,78
    8 Jens Groth 6,25 5,00 5,13 5,08 21,46 5,37
    9 Pia Nicoline Valencia 7,63   7,13   14,76 3,69
    10 Niels Jørgen Valentin 6,81 6,73     13,54 3,39
    11 Poul Chr. Jensen 6,75 6,13     12,88 3,22
    12 Cosmin Cirstea       7,92 7,92 1,98
    13 Sten Sagen     5,81   5,81 1,45
    14 Bjarne Grubbe 5,63       5,63 1,41
    15 Peter Strarup 5,38       5,38 1,35
    16 Ole Bøgelund 4,56       4,56 1,14
  • Temakonkurrencen 2017, 1. runde

    Temakonkurrencen, 1. runde 2017, Spejlinger
    Af Sten Sagen.

    Spejlinger møder vi alle sammen konstant i løbet af dagen. Eksempelvis som noget af det første vi ser, når vi om morgenen står i badeværelset! Man kan også være ”spejlblank”! Men det var ikke tilfældet i de 25 billeder i årets 1. temakonkurrence. Billederne illustrerede på mange forskellige opfindsomme og inspirerende måder, spejlingers billedmæssige dynamik.

    Erling C. Hollmanns vinderbillede: Et i luften frit svævende spejl på en smuk solbeskinnet strand. Her ses perfekt spejlingens mangetydige udtryk. En flot og fortjent 1. plads.

    Sten Sagens billede på 2. pladsen viser spejlinger på en næsten kalejdoskopisk måde, i billedet af rækker af skriggule plastikgræskar.

    • På 3. pladsen kom Jørgen Jørgensens smukke billede af smukke Sabrina, der slænger sig yppigt foran spejlet.

    Sæsonen 2017 tegner godt med denne start.


    De 3 vinderbilleder og pointlisten ses herunder:

    tema 17 01 01
    1. plads: Erling C. Hollmann

    tema 17 01 02
    2. plads: Sten Sagen


    3. plads: Jørgen Jørgensen

    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.
     

      Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
    1 Erling C. Hollmann 7,43       7,43
    2 Sten Sagen 7,14       7,14
    3 Jørgen Jørgensen 6,79       6,79
    4 Lars Møller 6,64       6,64
    5 Maybritt Hodal Jensen 6,50       6,50
    6 Pia Nicoline Valencia 6,40       6,40
    7 René Jensen 6,29       6,29
    8 Poul Chr. Jensen 6,00       6,00
    9 Ebbe Rosendahl 5,93       5,93
    10 Egon Aarenstrup 5,93       5,93
    11 Preben Hansen 5,79       5,79
    12 Niels Holmgård 5,43       5,43
    13 Ole Bøgelund 4,64       4,64
    14 Jens Groth 4,43       4,43


     

     

  • Temakonkurrencen 2017, 2. runde

    Temakonkurrencen, 2. runde 2017, En god dag
    Af Sten Sagen.


    Temaet blev fortolket bredt i de 23 billeder, der var med i konkurrencen. Der var blandt andet billeder fra: bryllupper, sølvbryllupper, kæmpemyrer i gang med et ”fest” måltid, kæmpe isanretninger, en glad lystfisker, roligans i aktion, en lur på en sofa på en badeanstalt, en rotur på et surfbræt i aftenskumringen i et varmt land osv! Billederne vidnede om et sædvanligt stort engagement i opgaven!

    Niels Holmgårds vinderbillede var unge drenge i kåd kamp om karameller, kastet til dem fra de ældste klasser på sidste skoledag. Et flot billede i modlys med en stor dynamik. Niels havde en god dag i konkurrencen. Hans andet billede af en glad økologisk gris fik andenpladsen, men på grund af reglerne om, at kun det øverst placerede billede tæller med, blev det ”kun” til en 1. plads. Flot klaret af Niels.

    Pia Valencias billede på 2. pladsen viste begejstringen og den glade overraskelse hos den udkårne, da hendes elskede på knæ friede til hende. En rigtig god dag for begge parter ingen tvivl om det!

    3. Pladsen havde 2 vindere på grund af stemmelighed. Det ene billede: René Jensens billede af et kyssende forelsket par i skumringen ved Lillebæltsbroen illustrerede smukt ”En god dag”. Det samme gjorde det andet billede: Sten Sagens billede af to smukke nepalesiske folkedansere der tog en selfie på Odense havn under årets havnefestival.


    De 3 vinderbilleder og pointlisten ses herunder:

    tema 17 01 01
    1. plads: Niels Holmgård

    tema 17 01 02
    2. plads: Pia Nicoline Valencia


    3. plads: René Jensen


    Delt 3. plads: Sten Sagen

    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
    1 Sten Sagen 7,14 6,43     13,57
    2 Erling C. Hollmann 7,43 6,00     13,43
    3 Pia Nicoline Valencia 6,40 6,57     12,97
    4 René Jensen 6,29 6,43     12,72
    5 Jørgen Jørgensen 6,79 5,86     12,65
    6 Niels Holmgård 5,43 7,14     12,57
    7 Maybritt Hodal Jensen 6,50 5,79     12,29
    8 Ebbe Rosendahl 5,93 6,29     12,22
    9 Poul Chr. Jensen 6,00 5,86     11,86
    10 Preben Hansen 5,79 4,43     10,22
    11 Jens Groth 4,43 5,50     9,93
    12 Lars Møller 6,64       6,64
    13 Egon Aarenstrup 5,93       5,93
    14 Ole Bøgelund 4,64       4,64
    15 Steffen Høy Pedersen   3,64     3,64